Vinduer

Fra energiwiki.dk

Skift til: Navigation, Søgning

Vinduers energimæssige egenskaber beskrives og dokumenteres ud fra to egenskaber:

  • U-værdien: "Varmetransmissionskoefficienten" angiver vinduets/rudens evne til at begrænse varmetabet. Værdien angives i [W/m²K]. Det vil sige: Varmemængden, der passerer gennem 1 m² vindue/rude pr. grads forskel mellem inde- og udetemperaturen. Jo mindre U-værdi, jo bedre isoleringsevne.
  • g-værdien: Den "totale solenergitransmittans" angiver vinduets/rudens evne til at transmittere solstråling som varme ind i huset. Værdien angives som den procentdel af solstrålingen, der rammer vinduet/ruden udvendigt, og som når igennem vinduet/ruden. Jo større g-værdi, jo mere gratisvarme er der til at dække husets varmebehov.

Hvis man betragter de to egenskaber i fællesskab og køber produkter med de bedste egenskaber, kan man få vinduesprodukter, der på årsbasis har et lavere nettovarmetab end en velisoleret ydervæg. I bedste tilfælde opnår man ligefrem et nettoenergitilskud.

Energitilskuddet beregnes ud fra U- og g-værdien efter formlen Eref(kWh/m2·år) = 196,4 · g - 90,36 · U. Hvis værdien er negativ, betyder det et netto varmetab. Hvis den er positiv, får bygningen et netto varmetilskud. Værdien er baseret på det danske referencevejrdataår under hensynstagen til en typisk vinduesfordeling mod de fire verdenshjørner.

Indholdsfortegnelse

Regelgrundlaget

Regelgrundlaget for nye vinduer samt vedligeholdelse og udskiftning af vinduer er Bygningsreglementet 2010.

Nye bygninger, ombygning, vedligeholdelse og udskiftning
BR10 tillader anvendelsen af vinduer med et energitilskud, Eref, større end -33 kWh/m² pr. år.

Bemærk, at kravet for Eref også gælder ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning, og ikke kun ved nybyggeri. Dog gælder kravet ikke ved reparation. For ovenlysvinduer gælder, at Eref skal være større end -10 kWh/m² pr. år.

Overholdelse af Eref-kravet dokumenteres ved at følge beregningsproceduren, som er beskrevet i BR10, bilag 6. Dokumentationen skal på forlangende kunne leveres af vinduesproducenten, og dokumentationen skal altid være gældende for det konkrete vindue i ét-fags udgave (dvs. uden poster og sprosser) og i standard dimensionen 1,23 m x 1,48 m og med producentens standardrude. Detaljerede energimæssige analyser kan bl.a. udføres af institutter som Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet.

Af hensyn til kondensrisiko er det desuden et krav at overfladetemperaturen på vinduesrammer ikke må være lavere end 9,3 °C ved 20 °C inde og 0 °C ude.

Ændret anvendelse og tilbygninger
Ændret anvendelse kan f.eks. være inddragelse af et udhus til beboelse eller inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse. En ny tagetage eller nye boliger på flade tage er tilbygninger. For ændret anvendelse og tilbygninger opvarmet til mindst 15 °C skal vinduer mod det fri eller mod rum opvarmet til en temperatur mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum have en U-værdi mindre end 1,40 W/m²K. Dette er gældende også for glasvægge, yderdøre, porte og lemme. For ovenlysvinduer og ovenlyskupler er kravet 1,70 W/m²K. U-værdien skal beregnes for den faktiske størrelse. Opvarmes bygningen til mellem 5 og 15 °C lempes U-værdi-kravet for vinduer og ovenlysvinduer til hhv. 1,50 og 1,80 W/m²K.

Bemærk, at U-værdien af en rude ikke er det samme som U-værdien af hele vinduet! Det er en udbredt, men stor fejl at lade U-værdien af ruden gælde for hele vinduet.


Dagens stade

Energiruder har en væsentligt lavere U-værdi (ca. 1,1 W/m²K) end de gammeldags termoruder (ca. 2,7 W/m²K). Den meget lavere U-værdi betyder, at overfladetemperaturen på glasset, som vender mod indeklimaet, vil være varmere, end det er tilfældet for termoruden. En højere temperatur giver mindre kuldenedfald, mindre kondens, og mindre kuldestråling og dermed et bedre nærmiljø og indeklima.

Til sammenligning kan nævnes, at man kan forvente en årlig besparelse på ca. 10-15 l olie pr. udskiftet m² rude, når man udskifter en gammeldags termorude med en ny energirude. Merprisen ved at vælge energiruder frem for gammeldags termoruder er normalt tilbagebetalt på 3-5 år.

image:6E_tab_1_ruder.png
image:6E_tab_2_vinduer.png
image:6E_tab_3_forsats.png
Tabel 1: Tabellen angiver typiske egenskaber for ruder og vinduer.
Bemærk, at der kan forekomme store variationer mellem de her angivne og de gængse markedsprodukter.

Nye vinduer

Når man vurderer den samlede vindueskonstruktion, er der fire vigtige egenskaber, man især skal forholde sig til:

  • Lav varmetransmissionskoefficient - U-værdi
  • Anvendelse af varm kant som kantkonstruktion - Indflydelse på -værdien
  • Høj total solenergitransmittans - g-værdi
  • Høj lystransmittans - LT-værdi

Det er muligt at producere vinduer, der på årsbasis i fyringssæsonen giver et positivt varmetilskud til bygningen, hvis man opfylder de første tre krav og anvender de bedste ruder, vinduesprofiler og varm kant. (Beregningen af det positive energitilskud er baseret på det danske referencevejrdataår under hensynstagen til alle fire verdenshjørner).

Varme kanter, der typisk består af plastmaterialer frem for de traditionelle aluminiums- eller stålkanter, anvendes som standard i f.eks. Tyskland, mens de for tiden ikke er særligt udbredte i Danmark. Afstandsprofilerne er placeret i ruderne for at holde de to anvendte glas adskilte, samtidig med at ruderne lukkes hermetisk for at bevare gasfyldningen og undgå fugtindtrængning i ruden.

Den manglende efterspørgsel på varme kanter er et problem, da varme kanter nedbringer antallet af timer med kondens på den indvendige glasoverflade, samtidig med at det samlede varmetab fra vinduerne nedsættes.

Anvendelsen af smalle ramme-/karmprofiler sikrer et bedre sol- og lysindfald. Da ruden samtidig er den bedste isolator i de fleste vinduer i dag, giver det samtidig en bedre samlet isoleringsevne af det komplette vindue.

Energirenoverede vinduer

Det sker, at beboere og/eller arkitekter ønsker at bevare bygningens gamle vinduer af arkitektoniske grunde. Gamle, bevaringsværdige vinduer har ofte mange oplukkelige fag som yderligere kan være opdelt med sprosser, så som bondehus-, dannebrogs eller palævinduer. Disse kan energirenoveres med en forsatsløsning eller en koblet ramme. Hvis man anvender en energirude i forsatsrammen eller den koblede ramme, er denne løsning fuldt på højde med eller endda bedre end tilsvarende nye vinder med samme antal sprosser, under forudsætning af at vinduet stadig er lufttæt.

Anvendelsen af forsatsvinduer og koblede rammer kan desuden have lydmæssige fordele grundet glas med forskellige tykkelser svinger uens samt en stor glasafstand. Lydmæssigt er forsatsløsningen bedst på grund af den store glasafstand. Den koblede ramme er knap så god, da afstanden mellem glassene er mindre.

Kondensrisikoen ved renoverede vinduer kan nedsættes ved at anvende varme kanter i stedet for de traditionelle kolde kanter af aluminium eller rustfrit stål. Det er vigtigt, at forsatsvinduets samling til det eksisterende vindue gøres helt tæt, så man undgår, at fugtig indeklimaluft trænger ud i hulrummet og kondenserer på den indvendige side af det nu meget kolde yderste glas. Det samme gælder den koblede ramme til den eksisterende karm. Der må derimod gerne slippe en lille smule udeluft ind mellem det gamle vindue og den koblede ramme.

Gode råd

Hvis gamle trærammer i ældre huse er af god kvalitet, er de ofte bedre end nye – eller plastrammer – og det kan derfor ofte betale sig at genanvende dem, suppleret med indvendige forsatsvinduer eller koblede rammer. I begge tilfælde skal der også nye tætningslister til.

Relaterede artikler på Energiwiki.dk

Bygningers energibehov – krav til nye og ældre bygninger

Beregning af bygningers energibehov og energiramme - beregningsmetode

Bygningers isolering

Bygninger med fremtidens energistandard

Glas og termoruder

Varmemåling i bygninger

Nøgletal for bygninger - ELO nøgletal


Kilder og yderligere oplysninger

Kommentarer

Det er ikke muligt at tilføje kommentarer uden en bruger.
Opret en bruger eller log ind her.

Gå til Vinduers diskussionsside for at rette og/eller slette kommentarer her.

Personlige værktøjer