Vedvarende energi, biogas

Fra energiwiki.dk

Biogas produceres, når organisk materiale rådner under iltfrie forhold. Biogas består af ca. 65 % methan (CH4) og 35 % kuldioxid (CO2) samt lidt svovlbrinte (H2S) og brint (H2). Biogas bruges i Danmark i dag overvejende som brændsel til produktion af el og varme, mens det i udlandet også bruges som brændstof i biler og busser.

Energiproduktion i biogasanlæg er ikke blot produktion af miljøvenlig vedvarende energi, men også en fordelagtig behandling og genanvendelse af husdyrgødning og affald. Produktion af biogas udgør en meget lille del af den miljøvenlige elproduktion i Danmark, og merprisen for forbrugeren er derfor ubetydelig.

Samtidig er der meget store fordele ved produktionen, så som reduktion af drivhusgasemissionen, nedsættelse af lugtgener fra gylle, bedre udnyttelse af næringsstoffer i gødningen, reduktion af næringsstoftab samt hygiejnisering og recirkulering af affald fra industri og husholdninger.

Der findes to former for biogasanlæg:

• Gårdanlæg
• Fællesanlæg

I Danmark er der i 2010 ca. 20 fællesanlæg og ca. 50 gårdanlæg. De omsatte i 2009 i alt 4.171 TJ biogas svarende til 0,5 % af landets brutto-energiforbrug.

Indholdsfortegnelse 1 Energi 2 Økonomi 3 Multifunktionalitet 4 Kilder og yderligere oplysninger

Energi

Som hovedregel gælder, at jo højere tørstofprocenten er i gødningen og affaldet, jo mere gas kan der udvindes. I tabel 1 ses størrelsen af energiproduktionen af forskellige typer af organisk materiale.

Der kan udvindes mere gas i gødning fra f.eks. kyllinger end fra svin og kvæg. Ved supplering af husdyrgødningen med organisk affald fra industrien øges gasproduktionen betydeligt. Dette er vigtigt i forhold til anlæggenes økonomi. En ko producerer ca. 22 tons gylle om året. Dette vil svare til 300 liter fyringsolie, hvis al gyllen opsamles og omsættes i biogasanlæg.

Værdierne i tabellen viser bruttoenergiproduktionen. Ved en reel energiberegning skal der fratrækkes el og varme til processen. Energiforbruget i gårdanlæg udgør typisk 25 % af produktionen, og i praksis kan der være stor variation. I fællesanlæg skal der udover energiforbruget til processen, som her typisk udgør 13 %, også fratrækkes dieselforbrug til transport af biomassen. Dette udgør dog kun 3 % af produktionen.

Økonomi

For at kunne opretholde en fornuftig økonomi for biogasanlæggene og derved sikre rammerne for en yderligere udbygning er anlæggenes elproduktion i Energiaftalen af 2008 sikret en fast afregningspris på 77,2 øre/kWh (2010).

Multifunktionalitet

Biogasproduktion er en multifunktionel energiform. Foruden energiproduktion kan der ved afgasning opnås en række miljø- og ressourceforbedringer for både landbruget, for industrien og for kommunale myndigheder og samfundet generelt.

Fordele

• Biogas er en vedvarende og CO2-neutral energiform, idet der ved afbrænding af biogas ikke frigøres fossilt bundet kulstof som ved afbrænding af kul, olie og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes methan og lattergas, som er meget væsentlige drivhusgasser.
• Biogas en billig løsning i henhold til reduktion af drivhusgasemissionen.
• Lugtgener ved gylleudbringning nedsættes med afgasset gylle i forhold til ubehandlet gylle.
• Ved omsætning af husdyrgødning i biogasanlæg opnås en bedre udnyttelse af næringsstoffer på grund af en forøget plantetilgængelighed. Det mindsker risikoen for udvaskning af næringsstoffer.
• Ved separation i tilknytning til biogasproduktion kan store dele af næringsstofferne opkoncentreres i en mindre fraktion, som derefter kan transporteres over større afstande. Det giver mulighed for bedre fordeling og udnyttelse af husdyrgødningens næringsstofindhold.
• Mange biogasfællesanlæg garanterer en hygiejnisering, så risiko for spredning af patogener og ukrudtsfrø mindskes ved overførsel af husdyrgødning mellem forskellige ejendomme.
• Ved afgasning kan organisk affald fra husholdninger og industri blive genanvendt både mht. energiindhold og næringsstoffer. Biogasanlæg er derfor tildelt en nøglerolle i fremtidig EU-lovgivning.
• I fremtiden vil de animalske biprodukter, der skal fjernes fra fødekæden pga. fare for smitte med f.eks. kogalskab, kunne anvendes til energiproduktion i biogasanlæg under specifikke fastsatte vilkår. Dette kræver i øvrigt en udbygning af kapaciteten for bioforgasning, idet mere end 5 % af disse højpotente råvarer vil kunne smadre processen.

Ulemper

• Ved afgasning af gyllen øges risikoen for ammoniakfordampning. Evnen til at danne flydelag bliver mindre pga. nedsat tørstofindhold. Der må etableres et kunstigt flydelag eller lægges låg på gylletanken for at hindre ammoniakfordampning. Afgasningen medfører en pH-stigning, og derved øges omdannelse af ammonium til ammoniak. Der er i øvrigt lovkrav om flydelag eller låg på alle gylletanke.

Kilder og yderligere oplysninger

• Kogebog. Etablering af biogasanlæg, CBMI. Maj 2010
• Brancheforeningen for Biogas, www.biogasbranchen.dk
• Foreningen for Danske Biogasanlæg, www.biogasdk.dk
• Videncenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi, www.manure.dk
• Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, www.folkecenter.dk