Nøgletal-begreb og metoder

Fra energiwiki.dk

Nøgletal er et nyttigt og nødvendigt værktøj i arbejdet med at effektivisere energiforbruget, fordi nøgletal giver mulighed for at:

• vurdere, om forbruget udvikler sig på en hensigtsmæssig måde
• vurdere effekten af besparelsestiltag
• sammenligne sig med andre
• vurdere forbruget i forhold til normer og retningslinier
• synliggøre forbruget for medarbejdere m.fl.

Hertil kommer, at nøgletal også giver mulighed for økonomisk styring i form af budgetlægning, omkostningskalkuler m.v.

Definition på nøgletal
I sin simple form defineres energinøgletal ved udtrykket

Såvel energiforbruget som ydelsen opgøres pr. tidsperiode (fx år, måned, uge, dag eller skift) eller pr. produktion (en batch, en produktionsserie).
Energiforbruget kan være brændselsforbrug (fx tons fuelolie), varmeforbrug (fx GJ), elforbrug (fx kWh), rumvarmeforbrug (fx GJ), det samlede energiforbrug (fx GJ) osv.
Ydelsen udtrykkes typisk i fysiske enheder eller økonomiske enheder. Fysiske enheder kan være graddage, antal børn i institutionen, antal producerede enheder, produktvægt eller produktvolumen m.m. Af økonomiske enheder benyttes typisk omsætningen eller værditilvæksten.

For at få pålidelige nøgletal er det vigtigt, at såvel energiforbruget som ydelsen måles. Der kan således ikke opstilles nøgletal for områder og perioder, hvor forbrug og ydelse ikke måles, og nøgletallene bliver ikke mere nøjagtige end målingerne er. I mange tilfælde er sammenhængen mellem energiforbrug og ydelse ikke helt så simpel som angivet ovenfor. Ofte er der et grundlastforbrug eller tomgangsforbrug, som er uafhængigt af den opgjorte ydelse. Man kan tale om et Produktions-Uafhængigt Forbrug (PUF) og et Produktions-Afhængigt Forbrug (PAF) eller – for graddage – GUF og GAF.
Når det er tilfældet, udtrykkes nøgletallet ved

Ofte består ydelsen af flere typer af „produkter”. Er andelen af hvert produkt ret ens fra periode til periode, kan den samlede produktionsmængde benyttes som udtryk for ydelsen. Ellers må der opstilles et udtryk for den vægtede produktmængde:

Alternativt kan der arbejdes med nøgletal for hvert enkelt produkt, således at

Nøgletal på mange niveauer
Ansvaret for energiforbruget er normalt placeret hos flere instanser, der hver har deres behov for nøgletal. I et amt følger udvalgene således amtets samlede energiforbrug og forbruget i de større enheder, og udvalgene har derfor behov for nøgletal, der for eksempel beskriver de enkelte hospitalers energiforbrug pr. sengedag, opgjort på årsbasis. Pedellen i en døgninstitution følger detaljeret op på institutionens forbrug og har behov for mere detaljerede nøgletal som elforbrug pr. barn eller rumvarmeforbrug pr. graddag. Figur 1 på næste side viser forskellige niveauer af nøgletal i en virksomhed.

Arbejdet med nøgletal
Det ideelle er detaljerede nøgletal, der hyppigt opdateres. en det kræver en betydelig og vedvarende ndsats at indsamle de nødvendige data og beregne samt ikke mindst vurdere – nøgletallene år efter år. erfor bør man nøje overveje, hvilke nøgletal der an forventes at give en god beskrivelse af energiforbruget g af udviklingen i energieffektivitet, og som ventuelt også kan bruges i den økonomiske styring. igeledes bør man overveje, hvor tit man skal opgøre øgletallene. Start med nogle få nøgletal, der for eksempel pgøres ugentligt eller månedligt. Når rutinerne er indarbejdede, og man har erfaringer med disse tal, kan man prøve at opgøre nogle af nøgletallene hyppigere og/eller opstille mere detaljerede nøgletal for at se, om det giver ekstra informationer. På denne måde kan der ske en fortsat udvikling i nøgletallene. Den løbende vurdering af nøgletallene vil først og fremmest bestå i en sammenligning af periodens nøgletal med tallene fra de foregående perioder og fra samme periode i tidligere år. Er der afvigelser, bør det undersøges, hvad de skyldes, så eventuelle fejl kan rettes, og så man får ideer til energiforbedringer ller til videreudvikling af nøgletallene.

Benchmarking
Det kan være meget oplysende og inspirerende at sammenligne sin egen virksomhed med andres. Men det kan også være vanskeligt, fordi der ikke er to virksomheder, som er ens.
Benchmarking er udviklet i de senere år som en metode til systematisk at måle og evaluere en virksomheds præstationer i forhold til præstationerne i de førende virksomheder. Der skelnes mellem databenchmarking og procesbenchmarking. Ved databenchmarking omfatter målingen og evalueringen direkte målbare data. Procesbenchmarking fokuserer på processer, dvs. den måde virksomheden opnår sine resultater på.
Databenchmarking gennemføres normalt på basis af nøgletal. En benchmarking af en virksomheds energiforbrug forudsætter derfor, at der er opstillet nøgletal, som er ret detaljeret opdelt på produktionstrin og gerne også på anvendelsesområder (køling, trykluft, tørring, inddampning osv.).

Nøgletal – metoder

Nøgletal opstilles ud fra et sæt af sammenhørende data. Det kan for eksempel være energiforbrug og produktionsmængde måned for måned eller energiforbrug og graddage uge for uge.
Sammenhængen mellem energiforbruget og produktionsmængden, henholdsvis graddagene kan findes ved en regressionsanalyse. I simple tilfælde kan regressionsanalysen laves visuelt ved at indtegne de sammenhørende data i et diagram og derefter skønne, hvordan en ret linie skal indtegnes for bedst at udtrykke sammenhængen mellem data. I de fleste tilfælde vil man nok vælge at lægge data ind i et regneark og derefter lade programmet finde sammenhængen, se eksemplet i figur 3 på side 38.
Man kan ikke altid forklare udviklingen i energiforbruget ud fra en enkelt faktor som produktionsmængde eller graddage. Man må så vurdere, hvilke faktorer, der kan have betydning for energiforbruget, og derefter indsamle et sæt af sammenhørende data omfattende energiforbruget og alle disse faktorer.

Figur 2 viser, hvordan man finder sammenhængen mellem energiforbrug og de væsentlige faktorer. For anlæg og processer taler man om „operationelle nøgletal”, fordi en beregning – ud fra den fundne sammenhæng – af det forventede energiforbrug og en sammenligning med det faktiske forbrug ret let vil kunne afsløre afvigelser i anlæggets energieffektivitet.

Forfatter og revision

Forfatter 2002 Mogens Johansson (Dansk Energi Analyse)

Gode råd

• Dan dine egne nøgletal
• Dan ikke flere nøgletal, end du kan overkomme at opgøre og vurdere
• Prøv, om du kan få mere ud af nøgletallene ved at ændre på opgørelseshyppighed og detaljeringsgrad

Kilder og yderligere oplysninger

• Energinøgletal. En model til effektiv energistyring. Projekt Værktøjskassen. 2. oplag, 1999
• Forprojekt: Benchmarking med henblik på energieffektivisering i industrien. Pernille Poulsen og Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse, 2001
• Udvikling af energinøgletal. Dansk Energi Analyse og DTI, 1999