Glas og termoruder
Fra energiwiki.dk
Den oprindelige funktion for vinduesglas var at slippe dagslys ind og skabe gennemsyn samtidig med, at det beskyttede mod vejr og vind. Glassets grundfunktion er fortsat den samme, men nu kan kravene opfyldes på et væsentligt højere niveau end tidligere.
I dag er målsætningen at skabe det bedst mulige indeklima med lavest muligt energiforbrug og miljøpåvirkning. Takket være avanceret forædlingsteknik har glasset udviklet sig til at være den måske vigtigste bygningskomponent i dette arbejde.
Kravet til glaskonstruktioner er helt forskelligt i en bygning med varmeoverskud, som f.eks. kontorer, og i bygninger med varmeunderskud, som f.eks. boliger. I dag er der energimæssige glasløsninger til begge situationer.
Indholdsfortegnelse |
Funktionsglas
De tre almindeligste krav til glaskonstruktioner er (U/LT/g): God isolering (lav U-værdi), høj lystransmittans (LT) og lav solenergitransmittans (g-værdi).
Den ideelle løsning er, at alle tre krav opfyldes med optimale værdier i én enkelt rude, som desuden ser ud som almindeligt klart glas. Med den teknologi, der findes i dag, er det umuligt at efterkomme alle disse krav fuldt ud samtidigt. Der findes dog funktionsglas, som i høj grad kan opfylde de modstridende krav plus mange andre krav, som også kan defineres som: sikkerhed, sikring, støjdæmpning, brandbeskyttelse, UV-afskærmning mm.
Glastyper
Floatglas er stammen i en lang række forædlede glasprodukter, hvor egenskaberne tilpasses kravet. Floatglas kan belægges (coates), gennemfarves, hærdes, lamineres, silketrykkes, dekormales og forsølves (spejle).
Floatglas fremstilles i formater op til 3210x6000mm og i tykkelser fra 0,4 mm til 19 mm. I bygningsindustrien anvendes normalt glastykkelser fra 3 til 12 mm. Alle glastyper kan leveres hærdet og lamineret.
Energiglas
Energiglas forbedrer varmeisoleringen (U-værdien) og får dermed en højere overfladetemperatur, som forbedrer indeklimaet ved at reducere kuldenedfald og kuldestråling.
Når vi reducerer behovet for opvarmning, bidrager vi til at skabe et bedre miljø, samtidig med at beboerne får en lavere energiregning.
Et energiglas i en termorude er fuldt ud tilstrækkeligt for normale vinduesstørrelser. Vil man bruge større og højere vinduer, kræves der lidt mere for at fjerne kuldenedfald og kuldestråling.
I dag kan vægge åbnes fra gulv til tag for at få en flot udsigt og slippe ekstra meget dagslys ind. En termorude med energiglas garanterer komforten. De nyeste er klare som almindeligt glas.
Solafskærmende energiglas
Når man vælger solafskærmende glas af æstetiske grunde (f.eks. pga. farven), kan der frit vælges design. I andre tilfælde er valget afhængigt af, hvor højt man prioriterer lav solenergitransmittans (g-værdi) i forhold til høj lystransmittans. Når man vælger gennemfarvede og belagte solafskærmende glas, må man tilføje et energiglas indvendigt i ruden for at opnå en lav U-værdi.
De nye belagte solafskærmende-energiglas (HP-glas), giver høj lystransmittans (LT) og lav solenergitransmittans (g-værdi), foruden at være energiglas (lav U-værdi) i en og samme belægning.
Man taler nu om fire generationer af solafskærmende glas. Første generation er gennemfarvede. De lukker både lys og solenergi ude. Det kan være ønskeligt i nogle sammenhænge, f.eks. af æstetiske årsager. I de fleste tilfælde ønsker man kun lys og intet bidrag fra solenergien. Det er desværre fysisk umuligt, da lys også er varme.
Anden generation solafskærmende glas er meget mørke og dermed bliver de hurtigt spejlende. Men med tredje generation er der sket en markant udvikling, da disse også er energiglas. De slipper næsten lige så meget sollys ind som almindeligt glas og afskærmer over to tredjedele af den totale solvarme.
Den nyeste type, fjerde generations solafskærmende glas, lukker dobbelt så meget sollys ind som solenergi, og så kan man ikke komme længere (se LT/g-diagram, figur 1). Disse glas mindsker behovet for ventilation og køling, og baner vej for ny arkitektur med større glas og mere dagslys i rummene. Det er specielt vigtigt for vores velbefindende i de nordiske lande, da vi er underernærede med dagslys i vinterhalvåret.
Solafskærmende glas skal altid placeres som yderste glas i termoruden for at give maksimal solafskærmning. Eventuelle persienner i termoruder må ikke placeres foran energibelægninger (for at undgå termisk brud).
Tabel 1 - Funktionskrav til glas
Tabel 2 - Glastyper til dagens byggeri
Energimærkning af glas
Energimærkning er en sammenfatning af rudens data. Den består af tre cifre U/LT/g, som er nøgletallene for rudens funktioner. Det vil sige U-værdi i W/m2K, LysTransmittans i % og g-værdi (total solenergitransmittans i %, se også afsnit 6e om vinduer)
En af glæderne ved glas er, at det ikke er et spørgsmål om ”enten/eller”. Der kan indbygges mange funktioner i én og samme termorude/glaskonstruktion. Ud over energimærknings-data kan andre funktioner defineres med hensyn til brandbeskyttelse, lydreduktion, sikkerhed og sikring, se tabel 1.
Energitilskud: Eref
Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet (Eref) gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre end -33 kWh/m² pr. år. Energitilskuddet beregnes som angivet i BR10s bilag 6. Kravet gælder for et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m forsynet med producentens standardrude.
For et vindue udformet f.eks. som dannebrogsvindue eller forsynet med friskluftsventil benyttes ligeledes kravet for referencevinduet, forudsat at vinduet forsynes med producentens standardrude.
Bestemmelsen gælder også ved udskiftning af vinduer i erhvervsbygninger. I erhvervsbygninger eller andre bygninger med stort solindfald bør udskiftning af vinduer kombineres med en beregning eller vurdering af indeklimaet, således at overophedning undgås. Vinduesudskiftningen kan så kombineres med etablering af f.eks. udvendig solafskærmning eller solafskærmende glas.
Lydruder og andre funktionsglas kan frit anvendes i forbindelse med vinduesudskiftning forudsat, at referencevinduet med producentens standardrude opfylder kravet til energitilskud. Andre alternativer i form af f.eks. bevægelig udvendig solafskærmning bør overvejes forud for anvendelse af solafskærmende glas. (Citat fra BR10 7.4.2, stk. 7)
Et vindues energitilskud (Eref) er et udtryk for energibalancen mellem den energi, der tilføres udefra (g) og tabes gennem vinduet (U). For facadevinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:
Eref = I x gw – G x Uw = 196,4 x gw – 90,36 x Uw
Iht. DS 418 og ”Ruder og Vinduers energimæssige egenskaber - kompendium 1: Grundlæggende energimæssige egenskaber” fra DTU.
I forbindelse med den kommende skærpelse af energibestemmelserne i 2015 forventes følgende krav indført:
1) Ved udskiftning af vinduer efter 1. januar 2015 må energitilskuddet i opvarmningssæsonen gennem vinduet ikke være mindre end -17 kWh/m² pr. år.
Eksempel på produktspecifikation
Termorudebeskrivelse til kontorbyggeri.
To-lags termorude 6-15-6: Udvendig 6mm Pilkington Suncool HP Brilliant 50, 15mm argon, indvendigt 6mm Pilkington Optifloat Clear. Energimærkning: 1,1/50/25.
Denne opbygning kan også specificeres præcist og enkelt med produktkoden 6Hbm-15Ar-6.
Forfatter og revision
Forfatter 2002 og på revision i 2010 og 2011 Carl Axel Lorentzen (Glasfakta)
Gode råd
- Dette kapitel handler om glas. Det er ikke nok, at glasset isoleret set opfylder kravene relateret til en given funktion. Hele bygningsdelen med glas, tætningskomponenter, karm, ramme og montering, skal samlet set opfylde kravene til den krævede evne. Det gælder især for varmeisolering, brandsikring, lydisolering og sikring.
Kilder og yderligere oplysninger
- BR10, Bygningsreglementet
- Glasfakta 2009, Pilkington, 2009
- Glas i byggeriet, SBI anvisning 192
- SBI rapport 277: Beregningsværktøjer til analyse af dagslysforhold i bygninger, 1999
- Bygningsglas. Bestemmelse af U-værdi, DS/EN 673, 1998
- Bygningsglas, DS/EN ISO 12543-2-6, 1998
- www.glasfakta.dk
- www.glasindustrien.org: flere vejledninger
- Danvak grundbog
- Ruder og Vinduers energimæssige egenskaber - kompendium 1: Grundlæggende energimæssige egenskaber, DTU, 1999.
