El-området

Fra energiwiki.dk

Det samlede elforbrug i Danmark var i år 2009 i alt 34.005 GWh. Elforbruget i år 2009 opdelt på sektorer og nettab fremgår af tabel 1.

Indholdsfortegnelse 1 Produktion af elektricitet 2 Liberalisering af dansk elforsyning 3 El-tariffer 4 Kilder og yderligere oplysninger

Produktion af elektricitet

Elektriciteten i Danmark produceres dels på centrale kraftværker og kraftvarmeværker i de større byer, decentrale kraftvarmeværker i de mindre byer, samt ved vandkraft og vindkraft. Hertil kommer udvekslingen med udlandet. Tabel 3 viser produktion på de enkelte typer af værker samt udvekslingen med udlandet for år 2009.

En del af produktionsanlæggene er ejet af elværkerne, andre er i privat eller offentlig eje.

Siden 1980´erne er der kommet mange vindmøller og decentrale kraftvarmeværker til, så andelen af elproduktionen fra disse anlæg for år 2009 udgør knap 40 % af det samlede elforbrug.

Liberalisering af dansk elforsyning

Tidligere bestod dansk elforsyning af elforsyningsselskaber, som i regioner ejede nogle centrale kraftværker og kraftvarmeværker. Kraftvarmeværkerne producerede varme og elektricitet, og elforsyningsselskaberne leverede elektriciteten videre til slutkunderne. Udvekslingsforbindelserne til Norge, Sverige og Tyskland blev dengang brugt til import og eksport af elektricitet – når det kunne betale sig, samt i fornødent omfang til eloverløb.

I slutningen af 1990´erne indledte Danmark, som en del af EU's indre marked, en gradvis liberalisering af elforsyningen. Elselskaberne blev delt op i ejere af elproduktion og ejere af elnet, således at forbrugerne i dag selv kan vælge, hvor de vil købe deres el.

Selskabsstrukturen efter liberaliseringen
Skal den overordnede opdeling mellem ejere af elproduktion og ejere af elnet beskrives mere detaljeret, kan man sige, at der efter liberaliseringen opereres med:

• Netselskaber
• Forsyningspligtselskaber
• Handelselskaber
• Erhvervsselskaber
• Produktionsselskaber
• Transmissionsselskaber
• Systemansvar

Netselskaberne indeholder langt størstedelen af de tidligere elforsyningsselskaber. De ejer elforsyningsnettet i lokalområdet, transformerstationer, bygninger og alle elmålerne. Netselskaberne har monopol, og de får af myndighederne bevilling til at servicere og vedligeholde elnettet i området samt til at levere elektricitet og foretage energispareaktiviteter.

Forsyningspligtselskaberne er typisk netselskaber der af energimyndighederne har fået pligt til at levere el til alle de kunder i forsyningsområdet, som ikke har valgt at købe el hos et elhandelsselskab. Den leverede el skal sælges til konkurrencedygtige priser.

Elhandelsselskaberne er dannet for at levere den frie elektricitet til de kunder, der ønsker at gøre bruge af de frie markeds muligheder og vilkår.

Erhvervsselskaberne er dannet for at udføre kommercielle aktiviteter efter liberaliseringen. Det kan fx være servicering og vedligeholdelse af gadelys for kommuner eller kommerciel rådgivning.

Produktionsselskaberne i Danmark ejer og driver de forskellige produktions anlæg. DONG Energy ejer de fleste centrale kraftvarmeværker i Jylland og på Sjælland, havvindmølleparken Horns rev 2, Nysted havmøllepark og lang række vindmøller. Vattenfall ejer Amagerværket, Nordjyllandsværket, Fynsværket og decentrale kraftvarmeværker i Hillerød og Helsingør. De fleste af de decentrale anlæg ejes af forbrugerne eller af kommunale selskaber, mens vindmøller og vindmøllerparker ejes af laug eller interessentskaber.

Transmissionsselskaberne sørger for at elektriciteten kommer fra producenten til netselskabet. Transmissionsselskaberne er monopolvirksomheder, der har fået bevilling af myndighederne til at drive og vedligeholde højspændingsnettet og de overordnede transformerstationer.

Systemansvaret. Det overordnede højspændingsnet ejes og drives af Energinet.dk, som har systemansvar, og dermed ansvaret for at strømmen fordeles og udveksles alt efter kapacitet og behov. Derudover følger der med systemansvaret en række samfundsopgaver:

1. At sikre økonomisk rentabel, bæredygtig og pålidelig drift, vedligehold og udbygning af det overordnede højspændingsnet på kort og lang sigt,
2. overvågning af elpriser og konkurrence på elmarkedet,
3. støtte, udvikling og demonstration af teknologier til miljøvenlig energiproduktion,
4. opgørelse af udledninger af stoffer, for eksempel CO2, NOX og SOX, til miljøet fra energisystemet i Danmark.

El-tariffer

De danske elforbrugeres betaling for leverancen af elektricitet fra producent til kabelskab kaldes el-tariffer. Tarifferne består overordnet set af betaling til tre forskellige selskabstyper for drift og vedligeholdelse af deres respektive elforsyningsnet.

Forbrugernes samlede eltariffer kan således deles op i betaling til tre forskellige netvirksomheder:

• Systemansvarlig netvirksomhed
• Regionale transmissionsselskaber
• Distributionsselskaber

Den systemansvarlige netvirksomhed (Energinet.dk) driver elnettet på de højeste spændingsniveauer (motorvejene) og har desuden ansvaret for at sørge for systemmæssig balance og administration af PSO-ordningen. Energinet.dk tager derfor disse tre forbrugstariffer:

• Nettarif
• Systemtarif
• PSO-tarif

Derudover betaler (visse) producenter en indfødningstarif for at levere elektricitet ind på elforsyningsnettet.

De regionale transmissionsselskaber driver elnettet på de lidt lavere spændingsniveauer (hovedvejene). Betalingen for brug af dette net sker typisk med en forbrugsafhængig enhedsbetaling, der pålignes alt forbrug.

Distributionsselskaberne har ansvaret for at vedligeholde og udbygge elnettet på de lavere spændingsniveauer. Distributionsselskaberne har endvidere langt størstedelen af kundekontakten, da de fleste forbrugere tilsluttes de lavere spændingsniveauer. Betaling til distributionsselskaber kan opdeles i tre forskellige tariftyper, der afspejler disse arbejdsopgaver:

• Tilslutningsbidrag for tilslutning til og eventuel nødvendig forstærkning af elnettet.
• Abonnementsbetaling, der hovedsageligt dækker selskabets ikke-forbrugsafhængige omkostninger som administrations- og måleromkostninger.
• Nettarif, der afhænger af forbruget, og som afspejler de forbrugsafhængige omkostninger til f.eks. nettab. Distributionsvirksomhederne har mulighed for at lade nettariffen variere med forbrugstidspunktet. Det ventes, at sådanne dynamiske tariffer bliver mere udbredt, når der sker en større substitution over mod elforbrug inden for f.eks. transport og opvarmning.

Distributionsselskaberne opkræver foruden deres egne tariffer også systemansvarets og de regionale transmissionselskabers tariffer samt afgifter o.l. hos kunderne.

Elprisens sammensætning
Tidligere bestod elprisen af en kraftværkspris og en nettarif til elforsyningsselskabet. Med liberaliseringen er dette udvidet betydeligt. Tabel 4 viser elprisens sammensætning i dag. Udover elprisen kan der være en betaling for abonnement.

Private og liberale erhverv betaler den fulde elpris, mens offentlige virksomheder kan udligne moms og erhvervsvirksomheder kan fradrage moms og dele af afgifterne.

Virksomheder med tung proces har ekstra fradrag i CO2-afgiften og kan få yderligere reduktion, hvis de indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. Forbrug til tung proces skal måles for dokumentation over for told- og skattemyndighederne.

Erhvervsvirksomheder kan ikke opnå fradrag i afgifterne for rumvarme. Rumvarmeforbrug skal måles eller beregnes ud fra m² opvarmet areal for dokumentation over for told- og skattemyndighederne.

De typiske nettoelpriser for de enkelte forbrugssektorer er anført i tabel 5.

Kilder og yderligere oplysninger

• Årsberetning og tarifblade for Sydfyns Elforsyning
• www.elkraft-system.dk
• www.eltra.dk
• www.energitilsynet.dk