Bygningers isolering

Fra energiwiki.dk

Isolering af bygningsdele

Bygningsreglementet BR 2010 angiver krav til U-værdien for de forskellige bygningsdele, samt for linietabet ved fundamenter og vinduesfalse. Kravene gælder ved renovering og ombygning af, samt tilbygning til eksisterende bygninger. Læs nærmere herom i kapitlerne Bygningers energibehov – krav til nye og ældre bygninger og Beregning af bygningers energibehov og energiramme - beregningsmetode.

U-værdier
Isoleringsevnen for en bygningsdel, f.eks. en ydervæg, angives ved U-værdien, også kaldet transmissionskoefficienten. Jo mindre U-værdien er, des bedre isolerer bygningsdelen.

U-værdien i W/m² K angiver, hvor stor en varmemængde der pr. sekund passerer gennem 1 m² af bygningsdelen, når temperaturforskellen mellem den indvendige og udvendige side er en grad Celsius (°C) eller Kelvin (K). Beregning af U-værdierne er beskrevet i den danske standard DS 418, 6.udgave: "Beregning af bygningers varmetab"(2002-04-03).

Kuldebroer
I DS 418 angives regler for beregning af varmetabet gennem kuldebroer. Kuldebroer er dele af klimaskærmen, der er markant dårligere isoleret end resten af klimaskærmen. Kuldebroerne har især betydning i nyere, velisoleret byggeri.

Linjetab og punkttab
Kuldebroerne opdeles i linjetab og punkttab. Linjetab er varmetabet gennem kuldebroer med lille bredde, hvor varmetabet er proportionalt med kuldebroens længde. Linjetab opstår f.eks. ved fundamenter, vinduesfalse og gennemgående betondæk. Linjetab angives i W/m K. Punkttab opstår f.eks., hvor bjælker, metalbæringer og -ankre går gennem isoleringen. Punkttab angives i W/K. Bortset fra fundamenter og vinduesfalse skal linje- og punkttab indregnes i U-værdien for den bygningsdel, hvor de indgår.

Tabel 1-3 viser overslagsværdier for U-værdier, linjetab og punkttab for typiske konstruktioner i ældre byggeri. Dem kan man f.eks. bruge ved en bygningsgennemgang. For nyere byggeri kan man normalt antage, at bygningen opfylder Bygningsreglementets krav til isolering på det tidspunkt, hvor den blev opført. Ved projektering af ombygninger bør man foretage en konkret beregning for de aktuelle konstruktioner med anvendelse af DS 418.

Vedrørende vinduer, se kapitlerne om glas og vinduer.

Figur 1: U-værdi for isolerede trækonstruktioner. Øverste kurve er med 10 pct. træ-andel. Nederste kurve er med 0 pct. træ-andel. I konstruktioner med metalprofiler kan U-værdien være væsentligt højere.

Merisolering – praktiske muligheder

Loft mod uudnyttet tagetage
Her er isoleringen placeret mellem loftbjælkerne/spærfødderne, og der kan som regel frit isoleres til den ønskede tykkelse. Er der i forvejen isoleret, kontrolleres det, om den eksisterende dampspærre er intakt. Tjek som minimum ved gennemføringer for ventilation og el-installationer, samt langs ydervæggene.

En eventuel ny, traditionel dampspærre, der monteres ovenfra, må ikke føres op over spærfoden, da det kan forårsage kondens. I stedet bukkes den ca. 3 cm op på spærfoden og fastklemmes med lister. Alternativt kan der anvendes fugtadaptiv dampbremse. Langs tagfoden monteres vindbræt eller lignende, så ventilationsåbningen sikres, og luftstrømning i isoleringsmaterialet hindres. Oversiden af isoleringen må ikke dækkes med diffusionstæt materiale.

Loft/tag på udnyttet tagetage
Her er isoleringen placeret mellem spærene. Det er vigtigt at sikre den nødvendige ventilation mellem undertag og tagdækning og mellem eventuel diffusionstæt undertag og isolering – både på tagfladen og ved kip og tagfod.

Ved skunkrum skal der isoleres helt ud til ydervæggen. Enten ved at isoleringen fortsættes mellem spærene helt ud til tagfoden, eller ved at skunkvæggen og gulvet i skunkrummet isoleres.

Hvis der isoleres udefra, fjernes tagbeklædning og lægter, mens den indvendige loftflade kan bevares. Kontrollér, at den eksisterende damspærre er intakt og etabler eventuel ny dampspærre på samme måde som i afsnittet ovenfor.

Det vil ofte være nødvendigt med en påforing på spærenes overside for at få plads til øget isoleringstykkelse. Ny tagdækning skal muligvis udføres med undertag. Diffusionsåbent undertag kan lægges direkte på isoleringen, mens diffusionstæt undertag kræver min. 70 mm mellem undertag og isolering.

Hvis der isoleres indefra, skal der kontrolleres, at det eksisterende undertag er intakt, og at der er tilstrækkelig ventilationsmellemrum under et eventuelt diffusionstæt undertag. Det kan være nødvendigt med en påforing under spærene for at opnå tilstrækkelig isoleringstykkelse.

Ny dampspærre placeres lige under spærene og eventuel påforing udføres nedenunder. Derved kommer dampspærren til at sidde godt beskyttet under det underste lag isolering. Dampspærren bør dog aldrig placeres mere end 1/3 af isoleringstykkelsen målt fra konstruktionens varme side.

Fladt tag
De fleste ældre, flade tage er udført som koldt tag. Det vil sige, at isoleringen er placeret mellem bjælkerne. Ovenover er der et ventileret hulrum og derefter krydsfiner eller brædder med tagdækning. Ofte er dampspærren ikke lufttæt, og ventilationen ikke tilstrækkelig til at fjerne opstrømmende fugtig rumluft.

Merisolering foregår ofte ved, at sternbrættet forhøjes, og ny isolering og tagdækning monteres ovenpå den eksisterende tagdækning.

Ved at anvende en passende isoleringstykkelse hæves temperaturen i den gamle konstruktion så meget, at skadelig fugtophobning hindres, og fugtindholdet i f.eks. trædelene bringes ned på et acceptabelt niveau. Passende isoleringstykkelse er for de fleste bygningstyper isolering, der som minimum svarer til den eksisterende isolering. Hvis bygningens indeklima fugtteknisk ligger i rumklimaklasse 3 eller derover, skal der altid foretages en fugtteknisk beregning af den nødvendige isoleringstykkelse. (Se tabel ”Rumklasser”). Ved udvendig merisolering ændres det kolde tag til et varmt tag, og ventilationen kan således lukkes. Men man risikerer at lukke fugt inde i konstruktionen. Derfor bør den oprindelige ventilation ikke lukkes før førstkommende juli/august måned, da konstruktionen er tørrest i disse måneder. Da den oprindelige tagdækning kommer til at fungere som dampspærre, er det yderst vigtigt, at åbninger efter f.eks. udluftningshætter lukkes lufttæt.

Bygninger inddeles i rumklimaklasser ud fra indeluftens fugtindhold ved normal anvendelse af bygningen i de kritiske vintermåneder, november til marts.

Ydervægge
Til merisolering af ydervægge er der tre principper:

• Hulmursisolering
• Udvendig merisolering
• Indvendig efterisolering

Hulmursisolering, hvor granuleret isoleringsmateriale blæses ind i hulmuren, kræver det mindste indgreb i bygningen. Der skal være minimum 50-60 mm hulrum i muren, og ydermuren skal være diffusionsåben – dvs. ikke malet med diffusionstæt maling. Endelig må mursten og puds i ydermuren ikke være porøse eller forvitrede, da ydermuren efter merisoleringen vil være mere udsat for frostsprængninger. Reduktionen i U-værdi begrænses af hulrummets tykkelse.

Udvendig merisolering er den mest effektive metode, da man undgår kuldebroer – også ud for skillevægge og etageadskillelser. Metoden medfører ændringer i bygningens udseende og kan derfor kræve en tilladelse fra kommunen. Det vil ofte være nødvendigt at ændre tagudhænget på grund af den øgede facadetykkelse. Det er hensigtsmæssigt ved samme lejlighed at skifte til nye energieffektive vinduer og ændre placeringen, så ruden er placeret ud for isoleringslaget. Derved minimeres kuldebroen omkring vinduet, og vindueshullet får samme dybde, som det havde i den eksisterende facade. Efterisoleringen udføres enten som en pudset løsning, hvor der pudses direkte på den nye isolering, eller som en ventileret facadebeklædning. Udvendig merisolering er velegnet, hvor ydermuren er meget porøs eller forvitret. Reparationer af ydermuren er normalt ikke påkrævet inden isoleringen.

Indvendig efterisolering er fugtteknisk kompliceret og frarådes generelt, da metoden indebærer stor risiko for fugtophobning og skimmelvækst på den eksisterende ydervægs inderside. Komfort- og varmemæssigt er det heller ikke den optimale løsning. En indvendig efterisolering vil altid resultere i betydelige kuldebroer langs skillevægge, etageadskillelser og som oftest også i vindueslysningerne. Kuldebroer reducerer effekten af efterisoleringen og kan give uens tilsmudsning af overflader i form af mørke aftegninger på væggens indvendige overflade. Kuldebroer er særligt kritiske i etagedæk med træbjælkelag, da bjælkeenderne vil være kolde og udsat for fugtophobning og deraf følgende rådskader. Vælges der alligevel at isolere indvendig, skal det sikres, at murværket er frostbestandigt og dermed egnet til indvendig efterisolering. Indvendig efterisolering kan ske ved opsætning af en forsatsvæg, bestående af et træ- eller stålskelet udfyldt med isolering, og afsluttet med dampspærre og en egnet pladebeklædning, f.eks. to lag 13 mm gips. Dampspærren skal udføres, så den slutter helt tæt til de tilstødende konstruktioner, vægge, dæk og loft. Da trægulve ikke er lufttætte, er der behov for særlige foranstaltninger ved træbjælkelag og strøgulve, hvis dampspærren skal være effektiv. På grund af øget risiko for kondens på den eksisterende ydervægsinderside tilrådes det ikke at isolere med mere end 100 mm isolering, uden at der foretages fugtteknisk vurdering af konstruktionen. Derudover vil reduktionen af boligarealet også tale mod en større isoleringstykkelse. Indvendig efterisolering kan udføres uafhængigt af vejrliget og i etaper. Det vil ofte være nødvendigt at flytte radiatorer og andre installationer. Metoden er vanskelig at udføre i badeværelser, køkkener og lignende.

Energibesparelser ved merisolering

Energibesparelsen ved en merisolering af en bygningsdel kan beregnes på følgende måde:

• Først beregnes den opnåede ændring i U-værdi. En præcis beregning kan foretages efter DS 418. Til et hurtigt overslag kan man bruge U-værditabellen, der udgives af VIF. U-værdier for gamle uisolerede konstruktioner kan ses i ovenstående tabeller eller slås op i ”Håndbog for energikonsulenter”, der udgives af Energistyrelsen.
• Ændringen i U-værdi ganges med antal m2 og med antal timer i fyringssæsonen gange forskellen i gennemsnitlig inde- og udetemperatur i fyringssæsonen.
• Tallet deles med 1.000 for at få resultatet i kWh.
• Gennemsnitlig udetemperatur kan beregnes ud fra graddagetallet.

Eksempel
En gavl på en 4 etages bygning, ca. 144 m2, ønskes efterisoleret. Gavlen er i dag 290 mm teglmur uden isolering. Det svarer til en U-værdi på 1,74 W/m2 K. Gavlen efterisoleres udvendigt med 180 mm isolering med en lambda-værdi på 37 mW/mK og opnår en U-værdi på 0,18 W/m2 K. Ændringen i U-værdi ΔU 1,56 W/m2 K.

Det korrigerede graddagetal har i gennemsnit de sidste 10 år været 2480. Det giver en gennemsnitlig udetemperatur i fyringssæsonen, september til og med maj på 17-(2480/273) = 7,9° C

Sættes indetemperaturen til 22° C, bliver den årlige besparelse på: (1,74-0,18)* 144* (22-7,9) * 273*24/1000 = 20.753 kWh/år

Forfatter og revision

Forfatter 2002 og revision 2010 Charlotte Højmark (Saint Gobain Isover)

Gode råd

• Anbring dampspærre korrekt, så kondens i isolering undgås.
• Undgå kuldebroer.
• Sørg for ventilationsmellemrum ved tagisolering.
• Brug ikke hulmursisolering ved trækonstruktioner med skalmur.

Kilder og yderligere oplysninger

• Bygningsreglementet BR 2010
• DS 418, Beregning af bygningers varmetab, 6.udgave 2002-04-03
• U-værdi 2009, VarmeisoleringsForeningen, VIF. Juni 2009
• Håndbog for energikonsulenter 2008, Energistyrelsen, 1. januar 2009
• SBI anvisning 221, Efterisolering af etageboliger. Statens Byggeforskningsinstitut, 2008
• SBI anvisning 224, Fugt i bygninger. Statens Byggeforskningsinstitut, 2009
• www.byggeriogenergi.dk
• www.byg.dtu.dk
• www.seeb.dk
• www.rockwool.dk
• www.isover.dk