Biobrændsler

Fra energiwiki.dk

Skift til: Navigation, Søgning

Moderne opvarmning med træ er meget enklere end traditionel fyring med brænde i pejse og brændeovne. Effektive anlæg til træpiller og andre træbrændsler har vundet frem, fordi fuldautomatiske fyringsanlæg til f.eks. træpiller er på højde med olie- og gasfyr med hensyn til komfort og sikkerhed – og endda meget billigere i drift.

Træpiller er en ensartet brændsel fremstillet af rent, komprimeret savsmuld, savspåner eller andet lavkvalitets træ. Sammenlignet med træflis og brænde har træpiller en højere energitæthed og behøver mindre lagerplads.

Moderne træpillefyr henter automatisk brændslet fra opbevaringsrummet og brænder det i overensstemmelse med miljøkravene. Træpillefyr udnytter op til 90 % af den indeholdte energi i træet til opvarmning svarende til gode olie- og gasfyr. De nyeste modeller har automatisk tænding, rensning af varmevekslere, fjernelse af aske og askekompression, så asken kun skal fjernes få gange om året. Nogle producenter tilbyder endda fjernovervågning og kontrol af anlægsdriften.


Økonomi

Økonomien ved træpilleanlæg bestemmes af investeringsomkostningerne, der generelt er højere, og af driftsomkostningerne, som er lavere end for konventionelle olie- og gasbaserede varmesystemer. Dette fremgår af tabel 1, der sammenligner omkostningerne for sammenlignelige størrelser fyringsanlæg med forskellige brændsler. Tallene baserer sig på danske priser i efteråret 2010 inkl. afgifter og moms.


Tabel 1. Sammenligning af økonomien for fyringsanlæg til forskellige brændsler.
Forudsætninger: 120 kW anlæg, årlig varmeproduktion 384 MWh. Kilde: FORCE Technology.


Når der er tale om anlæg for rumvarme, kan en højere investering i træfyrede anlæg som oftest hurtigt tjenes ind på grund af den relativt lave brændselspris.


Prisrelation mellem forskellige brændsler
Opvarmning med træpiller er økonomisk konkurrencedygtigt, da træpiller er betydeligt billigere end de fossile brændsler. Figur 1 viser prisrelationen mellem en række brændsler til opvarmningsformål. Priserne er vist for mindre forbrugere af de vigtigste brændsler til opvarmningsformål og opgjort i kr. pr. GJ inklusive afgifter og moms, niveau efterår 2010. Prisforskellen skyldes hovedsagelig afgifterne på de fossile energikilder.


Image:13c_fig_1.png


Miljø

Forbrænding af biobrændsler kan under ugunstige betingelser give anledning til betydelige miljøpåvirkninger, f.eks. i et åbent bål eller i en brændeovn med vådt brænde eller utilstrækkelig tilførsel af luft. Den slags problemer opstår ikke for træpiller, som brændes i dertil egnede kedler. Tabel 2 sammenligner emissionerne fra moderne kedler. Tabellen viser, at kedlerne til træbrændsler har lavere eller samme SO2-emissioner, lidt højere NOx- og CO-emissioner, og højere, men stadig acceptable, støvemissioner end olie- og gasfyrede kedler.


image:13c_tab_2.png


Emissioner fra driften af kedlerne er dog ikke de eneste miljøpåvirkninger, som skal tages i betragtning, idet f.eks. produktion og transport af brændsel kan bidrage betragteligt. Studier af emissionerne forårsaget af tilvejebringelsen af både fossile brændsler og biobrændsler viser dog, at forureningen forårsaget af produktion og transport af biobrændsler er langt mindre end de tilsvarende for fossile brændsler. Energiforbrug til tilvejebringelse af brændsler i forhold til den nedre brændværdi er typisk 6-12 % for kul, olie og naturgas, og 3-6 % for biobrændsler.


Eksempel på træpillefyr
Teaterhøjskolen Rødkilde skiftede deres oprindelige oliefyr ud med et varmeforsyningsanlæg baseret på træpiller. De oprindelige tre oliecentraler brugte tilsammen 80 000 liter gasolie per år. De to mindste af oliefyrene er erstattet af et pillefyr med en kapacitet på 350 kW. Det svarer til, at der afbrændes godt 70 kg piller i timen.

Der er en lagerkapacitet på 40-50 m3. En udmadningsmekanisme leder pillerne fra lageret til en doseringsbeholder. Herfra ledes pillerne ned i en stokersnegl, der indfører pillerne i kedlen.

I forbindelse med konverteringen blev der etableret et nyt distributionsnet. Der er lagt fjernvarmeledninger til forbindelse af den tilbageblevne oliecentral, den nye pillefyrscentral og et fælleshus, der ved samme lejlighed blev konverteret fra elvarme til det nye vandbaserede distributionssystem.

Driftsmæssigt har udskiftningen af oliefyrene resulteret i en række nye vedligeholdelsesopgaver. Den generelle pasning og vedligeholdelse af kedlen begrænser sig til en enkelt gang om måneden, hvor kedlen skal renses. Det bruger pedellen en arbejdsdag på. Derudover holdes der opsyn med anlægget, hvilket tidsmæssigt udgør ca. 1⁄2 time per dag.

Konverteringen har medført, at højskolen har reduceret CO2-emissionerne med godt 150 t/år, samtidig med at brændselsudgifterne er reduceret med 50%.


Relaterede artikler på Energiwiki.dk

Vedvarende energi, biogas


Kilder og yderligere oplysninger

  • www.force.dk og www.forcebioenergy.dk, 2010
  • Det danske træpillemarked 2008, FORCE Technology, 2009
  • Pelletsatlas, www.pelletsatlas.info, 2009
  • Brændselsdatabase over biobrændsler, www.biolex.force.dk, 2006
  • Træpillehåndbogen, pellets.force.dk, dk-TEKNIK, 2002
  • Opvarmning af større bygninger med træbrændsler, kompendium, dk-TEKNIK, 2002
  • Drivhusgasemission ved tilvejebringelse af fossile brændsler og biomassebaserede brændsler til energiformål, Energistyrelsen, 2000

Kommentarer

Det er ikke muligt at tilføje kommentarer uden en bruger.
Opret en bruger eller log ind her.

Gå til Biobrændslers diskussionsside for at rette og/eller slette kommentarer her.

Personlige værktøjer